Introduktion til DAWA

Hvordan kommer jeg i gang med at anvende DAWA?

Formål

Formålet med DAWA er at udstille data og funktionalitet om Danmarks Adresser, så de kan anvendes af andre it-systemer. Fordelene ved at anvende DAWA er:

  • DAWA er baseret på de autoritative adresser fra Danmarks Adresseregister (DAR)
  • Adressedata er af høj kvalitet
  • Til hver adresse er der knyttet en lang række til adressen relevante data, som eksempler kan nævnes placering i form af koordinater, tilknytning til kommune, sogn, retskreds, politikreds m.fl. samt højde over havets overflade
  • DAWA rummer meget funktionalitet, som kan anvendes i forbindelse med adresser. F.eks. funktionalitet til søgning med mange forskellige parametre, adresseindtastning med autocomplete, datavask af adresser, reverse geokodning og meget andet
  • Udover adressedata rummer DAWA også data og funktionalitet til en række tilknyttede områder. Det drejer sig om data og funtionlitet vedrørende Danske Stednavne, Danmarks Administrative Geografiske Inddelinger (DAGI), Matrikelkortet samt Bygning og Boligregisteret (BBR)

DAWA er et API

DAWA er et web API, som bruges til at forsyne it-systemer med adressedata og funktionalitet. Web API'et kaldes via http fra det programmeringssprog som du anvender. Alle udbredte programmeringssprog har mulighed for at kalde et web API. Hvis du f.eks. bruger client side JavaScript kan du anvende fetch eller jQuerys Ajax, Hvis du anvender Node kan du anvende modulerne Request eller rp. C# og Java har også deres moduler/libraries til web API kald.

Hvordan tilgår jeg DAWA?

Du tilgår DAWA ved at opbygge en URL, som indeholder information om hvilke data eller funktionalitet, du ønsker at anvende. URL'en starter altid med http://dawa.aws.dk/ eller https://dawa.aws.dk/. Herefter følger information om ressourcen, du ønsker at anvende. En ressource betegner hvilke data eller funktionalitet du ønsker. En samlet oversigt over DAWA's ressourcer, kan du finde i API oversigten. Hvis du f.eks. ønsker alle Danmarks adresser, anvender du ressourcen adresser og danner URL'en:

https://dawa.aws.dk/adresser

Hvis du ikke ønsker alle Danmarks adresser, men kun en del af dem, anvender du en eller flere query-parametre til at angive, hvilket udsnit af Danmarsk adresser du ønsker. Hvilke query-parametre du kan anvende, kan du du finde under API beskrivelsen af de enkelte ressourcer. Hvis du f.eks. ønsker adresser i postdistrikt 2400 København NV, anvender du query-parameteren postnummer.

https://dawa.aws.dk/adresser?postnumre=2400

Formatet af de data modtager er i JSON. Hvis du ønsker et andet format anvender du query-parameteren format. Hvilke formater DAWA understøtter finder du på siden Generelt om Web API'et.